Menneskehedens rejse gennem materien har været lang og ofte smertefuld, uanset om det omhandler biologien eller sjælen. Forståelsen eller nærmere magien i dette skal findes i vores biologis historie.
På den ene side består vi af biologi. En biologi som til dels er et eksperiment, udført af mester genetikere og som blev til den skabelse som på engelsk hedder "HUMAN", altså dyremennesket. Udført med en hjerne og nervesystem der delvist er reptil, præcis som dem der skabte os. Her ligger nøglen til overlevelsen, et system der slår til og som næsten altid vinder. Dette er både godt og skidt. Godt fordi det har sikret racens overlevelse gennem barske tider, skidt fordi vi reagerer på frygt ubevidst og kan blive traumatiseret. "MAN" altså mennesket, sjælen/bevidstheden er skabt til at leve i frihed, kreativitet, forbundet til alt i dyb væren.
Altså kunne man sige, at vi består af konfliktende elementer. Kamp/flugt, overlevelse kontra bevidst væren, udfoldelse, at leve. Betragter vi dette fra en multidimensionelle vinkel ser vi at disse faktisk understøtter hinanden, da det beviste liv altid søger mod healing. Når mennesket bliver traumatiseret er et af dens forsvar at dissociere. At træde ved siden af sig selv eller nærmere at dele af mennesket bliver bevidstløs. Lidt af sjælens væsen parkeres eller udfases. Vi overlever, men stopper med at leve. Her træder sjælens krafter ind og forsøger at kalde mennesket tilbage til traumet for at få det forløst. Her i ligger magien eller den multidimensionelle krølle. Vi bliver syge eller får psykiske symptomer som angst og depression. Tilstande som forstyrrende for vores livs flow. Dette er ikke en fejl. Sjælens kraft er altid den stærkeste og kalder endeløs på at vi vender tilbage til at leve.
I mit arbejde oplever jeg en eksplosion af mennesker, som har modet og paratheden til at genbesøge de traumatiserede steder, for at hente den del af dem selv, som trådte ved siden af, hjem. Når vi laver dette stykke arbejde, "overrider" vi reptilsystemet og genvinder denne del af bevidsthedens potentiale og oprindelighed, man kunne også sige, at vi skaber en kanal for igen at kunne downloade sjælens kraft frit. Herved bevæger vi os hen imod at blive mere "MAN" end "HUMAN". Når dette sker genopdager vi den mulitidimensionelle del af os og begynder at leve. Når vi begynder at koble til multidimentsionelle begynder vi også at "vågne" og se klart. Her i CC gruppen støtter og faciliterer vi hinanden i netop dette. Dette er en af de stærkeste indstrømninger jeg ser i denne forunderlige tid vi lever i. Når denne indstrømning favnes bringer den også andre sidegevinster med sig. Sidegevinster som fokus på at nære os selv og finde fred i nuets realitet gennem forståelsen af at mulitiverset understøtter os og spejler os. Livets begivenheder og dens medspiller bliver det magiske spejl, hvori vi ser os selv. Ikke ulykkelige tilfældigheder, men vejledninger til os om, at vi kan favne og løfte os mod klarhedens lys. Alt hvad vi møder på vores vej afspejler dele af os. Så er vi utilfredse med dele af vores spejl hjælper det ikke at slå i spejlet, gå indad og find det du ser i dig selv, favn det og nær det.
Alt er godt, alt er bevægelser mod at se livet klart og mod at forstå, at vi kan lade kraften fra sjælen flyde frit og derved bevæge os væk fra at være et offer til at blive mestrene i vores eget liv eller "co-creaters" med altet. Det er altså den indre næring som kalder på dig , sammen med favnen af alle dine dele i dyb forståelse og accept af, at alt er præcis som det skal være lige nu og er en bevægelse på vejen mod større klarhed. Må vi i fællesskab skabe er fint og forunderligt rum her i CC-gruppen, hvor der er plads til at inspirere fra mange vinkler.
Jeg vil fremadrettet gå i dybden med disse og nye emner til inspiration for dem der føler dette som nærende. Ha en vidunderlig sommer. Kærligst,
Tine